Succes med loyalitetsprogram i en branche med skarp konkurrence

Torben Rasmussen

Da Small Danish Hotels i 2016 lavede ny strategiplan, var en vigtig brik i strategien at lancere et nyt loyalitetsprogram, der kunne styrke gæsternes loyalitet overfor kædens hoteller, og dermed styrke den langsigtede indtjeningsevne for hotellerne i kæden.
Her 4 år senere er programmet en stor success.

Jørgen Christensen indleder oplægget og fortæller om både strategien og de mange praktiske udfordringer, der har været undervejs. Han vil blandt andet komme ind på, hvordan det lykkedes at 3-doble antallet af medlemmer og få data fra hotellernes 5 forskellige bookingsystemer samlet, så man kunne undgå de mange manuelle processer, der var en del af hverdagen inden det nye program blev lanceret.

Torben Rasmussen afslutter oplægget og fortæller om de tekniske udfordringer og løsninger i loyalitetsprogrammet.

Om Small Danish Hotels
Small Danish Hotels er en frivillig forening med ca. 70 danske hoteller, kroer, slotte og herregårde som medlemmer. På foreningens kontor i Horsens sidder en lille stab af medarbejdere, som varetager administration, kundeservice og hele den fælles markedsføring af medlemshotellerne.
I hotelbranchen er de store internationale bookingsider et to-ægget sværd for hotellerne. På den ene side leverer de mange gæster, på den anden side sætter de indtjeningen under pres og tager ”ejerskab” over gæsternes sparsomme loyalitet.

Om Torben Rasmussen

Direktør

Yulsn

Torben Rasmussen er iværksætter og specialist i marketingteknologi. Han har arbejdet med loyalitetsprogrammer, marketing automation, email marketing og gamification siden 1999.

Tilbage til oversigten