heidi collin

Ledelsens 5 vigtigste trin til digital transformation

(1. maj salen)

Digitalisering, disruption og transformation er på alles læber. Vi oplever i Novicell stor interesse for digital strategi – og for en plan, der viser hvordan man skal udnytte de digitale teknologiske muligheder. Men der kan til tider være uendeligt langt fra plan til eksekvering.

Heidi tager udgangspunkt i nogle af de største udfordringer, som Novicell møder ude i de danske virksomheder, fx mangel på digitalt fokus i forhold til mindset/kultur og prioritering af ressourcer og budgetter. Hør, hvad du som medlem af den øverste ledelse skal fokusere på for at undgå, at udfordringerne bliver en stopklods for fremdriften i jeres digitale transformation.

Heidi Collin

Digital Strategy Manager

Novicell

Heidi har mange års erfaring inden for digital forretning og ledelse. Blandt andet har hendes 15 år i OK med ansvar for at drive og udvikle onlinekanalen samt ledelsen af en stor onlineafdeling givet et bredt kendskab til de udfordringer og muligheder, som en virksomhed kan støde på undervejs i den digitale transformation.

Heidi brænder for at hjælpe virksomheder med at udvikle et digitalt mindset og en digital strategi, der stiller skarpt på den digitale transformation. En væsentlig del af rådgivningen handler om at skabe sammenhæng mellem forretningens vision og den organisation og de medarbejdere, der skal få det til at ske.

Tilbage til oversigten