Det bedste fra 5.000 eCommerce annoncer

Andreas Nielsen

Annoncer der performer – det bedste fra 5.000 eCommerce annoncer
CPM-priserne stiger år efter år – hvilket gør, at den eneste måde at performe bedre på er at udnytte annonce-pladsen bedre. Faktisk er de fleste Facebook-eksperter enige om, at det vigtigste du kan gøre er at lave bedre creatives. Men hvordan laver man så lige de bedst mulige creatives?

I dette oplæg får du helt konkrete tips og måder til, hvordan I designer bedre performende creatives ved at :

  • Fange kundens opmærksomhed når man scroller i feedet (ved brug af de rigtige farver og baggrunde)
  • Flytte kundens opmærksomhed hen det rigtige sted (enten mod produktet, prisen eller noget tredje)
  • Øge performance ved at gøre dine annoncer smukkere (eller grimmere, alt efter hvilken virksomhed du sidder i)
  • sikre at du ikke overvælder øjnene med for distraherende designs
  • og andre tricks du kan bruge til at optimere jeres creatives.

Oplægget er i stor udstrækning baseret på hvordan vores øjne ser en annonce, og hvordan vores hjerne reagerer på den. Der vil være propfyldt med gode eksempler fra nogle af verdens største e-Commerce virksomheder – for Confect har det seneste år set (og gemt) mere end 5.000 annoncer fra alle de store e-Commerce-virksomheder i verden.

Oplægget er for dig som sidder med ansvaret for annoncerne i en eCommerce-virksomhed, og som gerne vil have tommelfingerregler til at lave bedre performende annoncer. Andreas lover, at du slipper for abstrakte design-mantraer 😉

Om Andreas Nielsen

Co-founder & CEO

Confect

Andreas er medstifter af softwarevirksomheden Confect, som hjælper nogle af Danmarks største eCommerce-virksomheder med at lave bedre-performende annoncer via deres billeder og videoer.

Han har de seneste år nærstuderet flere tusinde annoncer fra verdens største og hurtigst-voksende eCommerce-virksomheder, samtidigt med at han sammen med hans team har udviklet algoritmer og features til at optimere designet ud fra hvert eneste produkt. Alt sammen med fokus på at sælge flere produkter både på kort og langt sigt.

Tilbage til oversigten